Din kurv er lige nu tom!
C.W. Obels Plads, Aalborg
Da Restaurant Struktur flyttede til nye lokaler i Aalborg, ønskede indehaver Dennis Juhl at skabe en intim brasserie-stemning med et let, nordisk udtryk. Hvor den tidligere restaurant var større og mere voluminøs, skulle de nye rammer være tættere og byde på hyggelige kroge.
”Vi ville finde en balancegang mellem den hyggelige brasserie-stil og det lette, nordiske udtryk i træ. Derfor skulle vi naturligvis have nogle nye stole, der passede perfekt ind i det univers, vi var ved at skabe,” fortæller Dennis Juhl.
For Dennis Juhl var det et ufravigeligt krav, at stolene ikke blot var æstetisk tiltalende, men også sikrede en sublim siddeoplevelse for absolut alle gæster. Han oplevede dog hurtigt, at det er et svært marked at navigere i.
”Det er let at finde en utrolig flot stol, og det er lige så nemt at finde en med fremragende siddekomfort. Udfordringen opstår for alvor, når man leder efter den perfekte kombination af et elegant design og en fantastisk siddeoplevelse,” fortæller han.
For Dennis var det afgørende, at stolen kunne rumme mangfoldigheden blandt restaurantens mange forskellige gæster:
”En restaurantstol skal kunne utrolig meget. Når man køber stole til sit eget hjem, tager man udgangspunkt i sine egne behov og kropsbygning. Men i en restaurant er det afgørende, at stolen er funktionel og komfortabel for alle gæster, uanset højde og drøjde.”
Valget faldt på VL118-stolene fra VERMUND, da de for Dennis og holdet levede fuldt op til kravene om både æstetik, komfort og ikke mindst gennemtænkt funktionalitet i en travl hverdag.
For at understøtte det visuelle udtryk i restauranten blev stolene tilpasset med lyse ryglæn i træ, der giver kontrast til det mørke trægulv, mens en varm, cognacfarvet læderpolstring fungerer som en rød tråd i hele restaurantens indretning.
Derudover spillede stolens praktiske egenskaber en afgørende rolle for driften:
”Grunden til, at vi valgte modellen med træryg frem for en fuldpolstret version, er faktisk den lille gummikant under armlænet. Den gør, at vi nemt og stabilt kan hænge stolene op på bordet. Det sparer vores personale for utrolig meget tid, når der skal vaskes gulv. Samtidig er det en kæmpe fordel, at de er stabelbare, når vi skal gøre plads til større selskaber,” siger Dennis Juhl.
“VERMUND-stolen er flot, nydelig og elegant at se på, men er samtidig utrolig funktionel. Det er exceptionelt at finde en stol med så god komfort, der samtidig formår at favne så mange forskellige typer af gæster.”
DENNIS JUHL – Indehaver af Restaurant Struktur
For Restaurant Struktur er det essentielt at skabe en helhedsoplevelse, hvor gæsterne føler sig velkomne og ikke har travlt med at komme videre. Her spiller valget af VL118 en helt central rolle i den nye restaurant.
”Komforten er med til at få en gæst til at sidde i længere tid, og vi vil rigtig gerne have, at folk har lyst til at blive. Mange andre flotte designstole bliver utrolig hårde at sidde i, hvis man ikke sidder med helt ret ryg. I denne her stol kan du roligt læne dig tilbage og nyde maden i timevis uden problemer,” udtaler Dennis.
Begejstringen for VL118-stolen har faktisk været så stor, at Dennis Juhl har valgt at investere i dem til sit eget hjem.
”Det er en ufattelig god stol. Da vi først mærkede, hvor fantastisk man sidder i dem her i restauranten, var valget ret nemt, så jeg endte med også at købe dem til min egen spisestue. Den fungerer bare for de fleste,” afslutter Dennis med et smil.