Ny Loungestol fra VERMUND

VL135 ”Cosy”, Vermund Larsens bud på en klassisk loungestol, blev relanceret i foråret 2017 og kan nu findes ude i de danske møbelhuse. VL135 blev oprindeligt introduceret i markedet tilbage i 1960 i forbindelse med VELA – Vermund Larsens 25 års jubilæum. Den blev kendt under navnet ”Cosy”, hvilket vi har beholdt som en cadeau til Vermund Larsens design.

Stolen står næsten som den originalt blev præsenteret, dog med små detaljeændringer, såsom mulighed for filt eller glidere under fødderne på stolen – alt efter gulvtype, samt et bredere sæde som bidrager positivt til stolens overordnede design og proportioner. Dette giver stolen mere karakter af loungestol og god komfort.

Stolen kan erhverves med stel i krom eller sort, og kan desuden udstyres med flotte armlæn i smukt egetræ der står i natur eller som sortbejdset. Stolen kan vælges med en eller to farver i mange flotte polstertyper, bl.a. Dunes-læder eller eksklusivt, dansk-designet ”cradle-to-cradle” Grand Velour i mohair.

Se mere her