Om

Det er atter tid til at genopdage Vermund Larsen, der etablerede sin virksomhed, Vermund Larsen A/S, i 1935 i Aalborg. VERMUND er opstået som en hyldest til fabrikant Vermund Larsens originale og banebrydende møbeldesign.

Vermund Larsen var uddannet indendørsarkitekt og han var en ægte iværksætter. Han blev en af pionererne bag ergonomisk korrekte kontorstole, og han var passioneret omkring design, form og funktion.

Hans lidenskab var at skabe smukke produkter, hvor hovedtemaet altid var, at man skulle sidde godt.

Alle stole er designet og fremstillet i Danmark, hvor vi opretholder vores stolte traditioner for håndværk og smukke møbler.

HISTORIEN OM
VERMUND LARSEN

Historien om Vermund har sin oprindelse tilbage i 1935, hvor den unge Vermund Larsen begyndte sin fabrikation af stålvarer. Med et par nogenlunde godt skaffede næver, mange ideer og en god portion optimisme gik han i gang med at konstruere den første stol af stålrør og glasfiber.

Vermund Larsen var på mange måder en kreativ og driftig mand, der holdt meget af at skabe noget. I de første år var Vermund Larsen utrolig ihærdig og brugte dage og nætter i sit værksted.

Vermund Larsen arbejdsomme karakter gav ham hurtigt tilstrækkelig medvind til at ansætte medarbejdere og øge sin produktion. Han værnede om sine folk, som aldrig var et nummer i rækken. Han anerkendte deres evner og var bevidst om, at man ikke bygger en virksomhed op alene, da det handler om at have de rette folk med sig. På mange punkter var han forud for sin tid som en dygtig og hensynsfuld erhvervsleder, der skabte trygge rammer og afsatte tid til at snakke med folk – også om andet end arbejde. “Så længe en chef behandler sine medarbejdere godt, er det rart at være ham”, var et af Vermunds ledelsesprincipper.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!