vl66

VL66 – den klassiske VERMUND kontorstol

Den foretrukne kontorstol i 1960’erne

VL66 var en af de første kontorstole i verden, der brugte en gasfjeder til højdeindstilling, hvilket er standard på alle kontorstole i dag. VL66, i sit nuværende ikoniske design med Hallingdal-stof og læderforstærkning, blev designet af Vermund Larsen i 1966.

VIDSTE DU?: Før Vermund Larsen opfandt højdeindstilling med gasfjeder, blev siddehøjde fx ændret med et skruehåndtag, hvis der altså var højdeindstilling på stolen. Indstilling af sæde og ryglæn fandtes ikke. I 1961 var Vermund den første i verden til at bruge en gasfjeder til at indstille højden på en stol, og det var først med VL66, at ergonomi og komfort fandt vej ind på de danske arbejdspladser.

Denne unikke klassiker står stadig som originalen, og er en elegant og detaljestærk kontorstol, hvor design, komfort og funktionalitet er i top. VL66 er bygget på en stabil bøgetræsramme med polstring i stof eller læder, og har poleret drejestel i aluminium og hjul med stålkapper i krom – alt er monteret i hånden på vores faciliteter i Aalborg.

VL66 har et klassisk vintage look, der både udstråler kvalitet og historie. Ryglæn og sæde giver en fantastisk, indstillelig siddekomfort, som gør, at man også sidder godt henover mange timer. Designet af VL66 viser, at Vermund var langt foran sin tid i forhold til ergonomi.

  • VL66, priser fra 5370,- kr

    VL66, priser fra 5370,- kr

  • VL66, priser fra 5370,- kr

    VL66, priser fra 5370,- kr

  • VL66, priser fra 4795,- kr

    VL66, priser fra 4795,- kr

  • VL66, priser fra 4795,- kr

    VL66, priser fra 4795,- kr

  • VL66, priser fra 4795,- kr

    VL66, priser fra 4795,- kr

  • Materialer
  • Dimensioner
  • Vedligeholdelse
Materialer

VL66 kontorstol er en polstret stol med poleret aluminiumsstel. Den fås med en lang række farver i tekstil, fx Re-wool eller Hallingdal af Nanna Ditzel samt to farver i læder, som kan ses hos nærmeste forhandler. Alle tekstil- og læderoverflader er fra danske kvalitetsproducenter, nøjsomt betrukket på en lækker, blød og slidstærk skum.

Alle stole bliver monteret i hånden på vores produktionsfaciliteter i Aalborg, og har unikke id-numre, som sikrer dig 6 års garanti.

Dimensioner
Vedligeholdelse

LÆDER: Læder bør støvsuges med blød børste jævnligt. Således bliver læderets overflade holdt ren og fri for snavs. Undgå brug af rengøringsmidler. Placer aldrig lædermøbler i direkte sollys eller op ad en radiator. Farven kan falme, og læderet kan udtørre. Brug af diverse plejemidler er på eget ansvar.

TEKSTIL: Støvsug stolen med møbelbørste, eller tør den af med en ren, hvid klud eller svamp, der er opvredet i lunket rent vand.

STEL: Aftør stellet jævnligt med en opvredet klud. Brug ikke rengøringsmidler.

Ergonomisk design, der dannede skole

Sædets og ryglænets ergonomiske kurver er identiske med den originale stol og det samme er komforten. Til forskel fra alle de andre kontorstole fra samtiden kan sæde og ryglæn indstilles i højde og vinkel uafhængigt af hinanden, hvilket sætter denne kontorstol i en klasse for sig selv – og gjorde den meget populær i 1960’erne og 70’erne.

Den elegante detalje med læderhjørner på sædets forkant opstod oprindeligt som et behov fra det danske postvæsen: Postmedarbejderne kørte meget rundt på stolene, når de sorterede posten, hvilket resulterede i, at de ofte skrabede stolens sæde mod en væg eller bordkant, hvilket de ikke var beregnet til. Derfor designede man læderforstærkning til hjørnerne, og sådan har stolen set ud siden.

VL66 er en smuk kontorstol i et tidløst design – som bryder det nordiske, moderne hjem med originalitet, indpakket i et vintage look.

Vermund Larsen lavede sine første kommercielle designs i 1935, og blev hurtigt én af pionererne bag ergonomisk og komfortabel design, hvilket har dannet skole for kontorstole, som vi kender dem i dag.

VL66K kan fås med finish i enten læder eller stof med de ikoniske læderhjørner på fronten af sædet. Desuden passer den godt sammen med VL66 taburetten, der er en enkel og stilfuld taburet i samme look. Når man taler ergonomi, er det en stor fordel at skifte siddestilling og derfor også en fordel, at have to forskellige stole.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!