VL119

Stel

  • Krom, hjul, højdeindstilling + 0 DKK

  • Sort pulverlak, hjul, højdeindstilling + 0 DKK

  • Krom, glider, autoreturn + 0 DKK

  • Sort pulverlak, glider, autoreturn + 0 DKK

Sæde

  • Sierra-Cognac-50x50

    Lædertype: Sierra, cognac + 0 DKK

  • Sierra-Sort-50x50

    Lædertype: Sierra, sort + 0 DKK

  • Lædertype: Savanne (OEKO-TEX), cognac + 639 DKK

  • Hero-Sort-50x50

    Lædertype: Savanne (OEKO-TEX), sort + 639 DKK

  • Tekstil: Mood, grå + 213 DKK

  • Tekstil: Mood, lysegrøn + 213 DKK

  • Tekstil: Mood, mørkeblå + 213 DKK

  • Tekstil: Mood, sort + 213 DKK

  • Barnum-24-Lana-50x50

    TEKSTIL: Barnum, hvid + 213 DKK

Ryglæn

  • Natur-Eg-50x50

    Træsort: Eg, olieret + 0 DKK

  • Hvidolieret_Eg-50x50

    Træsort: Eg, hvidolieret + 0 DKK

  • Træsort: Eg, røget + 579 DKK

  • Valnoed-50x50

    Træsort: Valnød, olieret + 0 DKK

  • Sortbejdset_Eg-50x50

    Træsort: Eg, sortbejdset + 232 DKK

  • Sierra-Cognac-50x50

    Lædertype: Sierra, cognac + 944 DKK

  • Sierra-Sort-50x50

    Lædertype: Sierra, sort + 944 DKK

  • Lædertype: Savanne (OEKO-TEX), cognac + 2.302 DKK

  • Hero-Sort-50x50

    Lædertype: Savanne (OEKO-TEX), sort + 2.302 DKK

  • Tekstil: Mood, grå + 1.396 DKK

  • Tekstil: Mood, lysegrøn + 1.396 DKK

  • Tekstil: Mood, mørkeblå + 1.396 DKK

  • Tekstil: Mood, sort + 1.396 DKK

  • Barnum-24-Lana-50x50

    TEKSTIL: barnum, hvid + 1.396 DKK

Pris

5.470 DKK

5.470 DKK + Stel 0 DKK + Sæde 0 DKK + Ryglæn 0 DKK

3-5 ugers leveringstid. Prisen er inkl. moms.

Gratis levering

30 dages prøvetid

Produceret i Danmark

6 års garanti

VL119 – fantastisk komfort og mange anvendelsesmuligheder

MODERNE OG FLEKSIBEL – TIL EN OMSKIFTELIG HVERDAG

VL119 er den moderne lillebror til VL118, der blev designet af Vermund Larsen i 1964.

VL119 er en fleksibel stol med rødder i klassikeren VL118. Stolen har en kombineret ryg- og armstøtte i et formfuldendt ryglæn. Stolen er elegant udført i et flot samspil mellem FSC-certificeret træ og stålstel med hjul eller glidere. Polstringen er håndsyet i stof eller læder – og alt er monteret i hånden på vores faciliteter i Aalborg.

VL119 er VERMUNDs fortolkning af, hvordan man kobler funktion og form til en travl og omskiftelig hverdag. Stolens unikke drejestel giver et godt bud på, hvordan en moderne og fleksibel stol kan se ud. Stolen udtrykker lethed og elegance samtidig med, at den bidrager til en omskiftelig hverdag som både kontor- og spisebordsstol. Siddekomforten er fortræffelig, uanset om man foretrækker en finish med træryg eller polstret med læder.

Materialer

VL119 fås med træryglæn i danskproduceret og FSC-certificeret træ i fem forskellige udtryk: naturolieret eg, hvidolieret eg, røget eg, sortbejdset eg samt naturolieret valnød. Alle polstrede overflader er på en base i FSC-certificeret bøgetræ.

Vi tilbyder flere forskellige typer af læder fra danske kvalitetsproducenter, der nøjsomt er betrukket på et lækkert, blødt og slidstærkt skum.

Stolens drejestel er konstrueret i trykstøbt aluminium, som kan vælges i to forskellige finish: krom eller sort pulverlak. Materialerne kan kombineres, så stolen udtrykker din smag og stil.

All stole bliver monteret i hånden på vores produktionsfaciliteter i Aalborg, og har unikke id-numre, som sikrer dig 6 års garanti.
Stolen har hjul eller vendbare ”glidere”, der passer til både tæppe og trægulve

Erfaring skaber siddekomforten

Fantastisk siddekomfort er gennemgående for alle VL-design, og VL119 er ingen undtagelse. De enkle konturer og en let bagudrettet vinkling af sædet gemmer på mange års erfaring med komfort. En enkel og stilfuld rygbøjle i buet stål giver god plads til, at ryglænets runding fanger kroppen, og giver perfekt rygstøtte, så velbehaget breder sig.

Ryglænets organiske linjer munder ud i et elegant udformet armlæn, der sikrer, at man sidder fantastisk i mange forskellige stillinger – også over lang tid. VL119 kan fx bruges som kontorstol, spisebordsstol eller konferencestol – kun fantasien sætter grænsen!

I 1960´erne var VL119s ”storebror”, VL118, vores mest solgte spisebordsstol i såvel ind- som udland. Den fantastiske siddekomfort skabte et ønske om at gøre stolen mere fleksibel, så den bedre kunne bruges som kontor- og konferencestol.

Sådan har andre indrettet med VL119

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved for at least 5 minutes.

Populære produkter

Hvad skal jeg vælge?

Der er mange muligheder med en VL119, og du kan ”bygge” den stol, du foretrækker. Herunder er en vejledning i, hvad du skal være opmærksom på i forhold til de forskellige valgmuligheder.

Før du vælger farven på stellet til din nye stol, er det en god idé at se efter, hvilke metaloverflader der ellers er i lokalet, så møblerne passer bedst mulig sammen. Hvis stellet på det bord, hvor stolen skal bruges, fx er i metal, vælger vores kunder ofte at stolens stelfarve skal matche med dette.

Alle stel til VL119 er slidstærke og produceret i trykstøbt aluminium.
Vælg mellem:

Sort: Pulverlak med en mat og eksklusiv finish

Krom: Polering med en blank og dekorativ overflade

Skal du primært bruge stolen som kontorstol, er det en god idé at vælge hjul. En VL119 med hjul har også indstillelig siddehøjde, så du let kan bevæge dig rundt og tilpasse højden til bordet.

Skal du primært bruge stolen omkring et spise- eller konferencebord, kan det være en fordel at vælge glidere. En VL119 med glidere har også retur-drej, så stolen altid drejer tilbage til udgangspositionen, når man rejser sig. På den måde står stolene altid pænt omkring bordet. Gliderne er vendbare, så den kan stå godt på tæpper, trægulve eller fliser – alt efter dit behov.

Det er en god idé at træoverfladen matcher andre træoverflader i lokalet, f.eks. bordpladen på dit spisebord/skrivebord, hvis det også er træ. Det giver en flot visuel helhed omkring spise- eller arbejdspladsen og både dine stole og dit bord giver et harmonisk samspil.

Forskellige træsorter kan også give et flot og spændende spil for øjet – her er det smag og behag. Træ passer også fantastisk sammen med de fleste andre typer af overflader på borde.


Træoverfladerne på VERMUND stole er meget rengøringsvenlige og kræver minimal vedligeholdelse – det er et sikkert og langtidsholdbart valg.

Uanset om du vælger Sierra- eller Savanne-læder, får du et rengøringsvenligt læder med en slidstærk overflade.

Sierra-læder har en ensartet og synlig læderstruktur og bibeholder sit udseende i mange år. Sort Sierra er ensartet i sin grundfarve, hvorimod cognacfarvet Sierra har en tofarvet flammering, der skaber en visuel effekt.

Savanne-læder har en synlig læderstruktur, hvor der kan være naturlige mærker og ar efter dyrets liv. Sort og cognac-farvet Savanne har en ensartet grundfarve og er lidt mere jævn i udtrykket end Sierra-læder. Savanne har en lækker, blød og åndbar overflade, som giver dig en fantastisk siddekomfort i mange år. OEKO-TEX certificeret.

Ønsker du en anden type tekstil eller læder, er dette også muligt, da vi har eget polsterværksted – kontakt kundeservice for et tilbud.

Se forskellen mellem Savanne og Sierra læder her:

Sierra
Savanne

Rundt om stolen

Specifikationer

Sæde/ryg i bøg (kerne): topfinér, polster

Stålstel: krom, matsort

Dupsko: sorte m. vendbar glider filt/plast

6 års garanti

Godkendt i henhold til DS/EN 16139

Varianter

Med dupsko og autoreturn:
Vægt: 8,5 kg

Med hjul og gas:
Siddehøjde 46-54,5 cm. Vægt: 8,5 kg

Vedligeholdelse

Læder:

Læder bør støvsuges med blød børste jævnligt. Således bliver læderets overflade holdt ren og fri for snavs. Undgå brug af rengøringsmidler.

Tekstil:

Støvsug stolen med møbelbørste, eller tør den af med en ren, hvid klud eller svamp, der er opvredet i lunket rent vand.

Stel:

Aftør stellet jævnligt med en opvredet klud. Brug ikke rengøringsmidler.

Træ:

Til daglig pleje, brug en fugtig klud og tør efter med en tør klud. Til vedligeholdelse anvendes en plejeolie, som tilsvarer træets originale oliering: Til valnød, sortbejdset eg, naturolieret eg og røget eg bruges en naturplejeolie og til hvidolieret eg bruges en hvidpigmenteret plejeolie.

Produkter