Din kurv er lige nu tom!
Strandvejen, Aalborg
Da indehaverne af PlusPart, Tina Fredensborg og Torben Simonsen, skulle indrette deres nye lokaler, var det vigtigt at finde møbler, der både kunne fungere til møder og undervisning.
“Vi havde særligt fokus på siddekomfort, da deltagerne ofte sidder i mange timer ad gangen,” forklarer de.
Med den smukke udsigt over fjorden ønskede de også stole, der kunne skabe en afslappende og behagelig atmosfære i pauserne.
“Vi havde brug for alsidige stole, der både var komfortable og kunne bruges til forskellige formål som undervisning, gruppearbejde og pauser.”
Det var vigtigt for Tina og Torben at finde en løsning, der kunne opfylde deres praktiske krav uden at gå på kompromis med designet.
“Det var afgørende for os at finde stole, der forenede funktionalitet og æstetik. Stolene skulle kunne justeres i højden for at passe til forskellige kropstyper og behov. Armlæn var også en nødvendighed for at sikre komfort over længere tid,” forklarer Tina.
Derudover ønskede de en løsning, der understøttede gruppearbejde og fleksibilitet, hvor man nemt kunne rotere stolen og skifte position.
“For os handlede det om at finde en stol, der passede til både individuelle behov og fælles samarbejde.”
Valget faldt på stole fra VERMUND, som Tina og Torben allerede kendte fra deres privat brug.
“Vi valgte VERMUND-stolene, fordi vi vidste, at de leverer en fantastisk siddekomfort,” fortæller Tina.
Konferencestolene VL119 levede op til alle deres krav – både hvad angår højdejustering, drejefunktion og design.
“De opfyldte alle vores behov. Fleksibiliteten var især vigtig, da stolene nemt kan drejes, så vi kan interagere med både skærm, medkursister og omgivelser,” forklarer hun.
Loungestolene VL135 har også fundet deres plads i hverdagen og bruges til både gruppearbejde og interne møder.
“Og så er VL66-kontorstolen er min stol!” tilføjer Torben med et grin og fortsætter:
“Jeg ønskede en kontorstol med bedre siddekomfort og armlæn, så jeg nemt kan skifte position og undgå at sidde fastlåst i den samme stilling – og det understøtter stolen virkelig godt.”
“Stolene har især imponeret med deres komfort og fleksibilitet, som overgår vores forventninger!”
TORBEN SIMONSEN – Indehaver af PlusPart
Stolene har vist sig at være den perfekte løsning for PlusPart.
“Vi er imponerede over komforten, især på lange arbejdsdage, hvor deltagerne ofte sidder i mange timer,” siger Tina.
Tina og Torben fortæller også, at stolene er utroligt holdbare og lette at vedligeholde. De kræver blot en smule læderfedt fra tid til anden for at holde sig som nye.
At de forskellige stolemodeller også hænger sammen rent designmæssigt samt materialernes kvalitet og komfort var også et stort plus.
“Stolene har især imponeret med deres komfort og fleksibilitet, som overgår vores forventninger, ” fortæller Torben og fortsætter:
“Man sidder fantastisk, selvom designet er enkelt,” afslutter han med et smil.